Skal der rafles om pakkegaverne mellem dig og dine venner – eller måske mellem dig og din kæreste, kan det være sjovt at finde på lidt ekstra frække pakkelege, der får fantasierne til at flyve. Julen er som bekendt hjerternes tid, og har du og dine venner besluttet jer for at gøre julen ekstra sexet, så har vi fundet de perfekte gaver til jeres pakkeleg.
Pakkelegen er en klassik juleleg, som de fleste kender fra deres barndom. Men hvorfor ikke give den et lille tvist? Overrask selskabet, dine venner eller familien med en fræk pakkelegsgave, der rusker op i stemningen. Den frække pakkelegsgave er ideel til julefrokosterne blandt venner og kan let gøre dig til festens sjove midtpunkt! Lad dig inspirere af vores idéer til frække gaver til pakkelegen, og vælg mellem:
- Erotiske spil, der får gang i lagengymnastikken
- Frækt legetøj og udstyr, der får selskabet til at rødme
- Sjove gadgets, som sætter gang i festen
Hvornår kan du medbringe en fræk gave til pakkelegen?
Inden du beslutter dig for at sætte gang i festen med en fræk gave til pakkelegen, kan det være en god idé at overveje, hvem der sidder med om bordet, når raflebægerne fordeles mellem jer.
Risikerer du, at lille William og tante Marianne sidder med om bordet, er en fræk gave måske ikke verdens bedste idé. Det betyder imidlertid ikke, at du ikke kan sprede god julestemning. Står den på pakkeleg i familien, kan du tage en sjov gave eller en fed gadget med til den sjove juleleg.
Er det derimod fodbolddrengene eller tøserne, der kommer forbi, har du frit slag! Giv pakkelegen et frækt tema, eller overrask vennerne med din frække gave. Uanset hvad, kan du være sikker på, at din pakkelegsgave vil få grinene til at runge, så væggene ryster!
Erotiske spil, der sætter gang i festen
Det er ikke altid, at det handler om at vinde. Nogle gange handler det bare om at være med. Kast terningerne, og vend kortene – når de erotiske spil tages frem fra gemmerne, findes der ingen tabere.
Er du og dine venner vilde med Monopoly, så vil den heldige vinder af din frække gave elske det erotiske brætspil Monogamy. Spillet indeholder et utal af frække og morsomme udfordringer, som uden tvivl vil spicy din vens juledage op!
Åbn spillet i løbet af aftenen, og diskutér de mange fantasier og udfordringer – så er der god stemning og høj latter for alle pengene!
Frækt legetøj og sjove gadgets
Vil du sætte gang i julefrokosten eller festen, har vi fundet nogle af verdens frækkeste gadgets.
Lad selskabets bryde ud i latter, når den heldige vinder åbner din frække pakkelegsgave – en slik g-streng til mænd eller en slik BH til kvinder! Så er du med til at gøre julen ekstra sød for din gode ven og hans heldige partner.
Eller hvad med lidt lækkert til køkkenet? Fyld en tom skotøjsæske med penispasta og en sjov penis stegepande! Forvent alt fra penisspejlæg til pandekager i sjofle størrelser næste gang, din ven inviterer dig til brunch.
Går du efter at finde årets frækkeste og sjoveste pakkelegsgave, har vi i et sidste bud på den perfekte gave til jeres pakkeleg: Niceball Stressbold! Montér klunkerne under skrive- eller spisebordet, og grib fat om kuglerne, når stressen banker på døren!
Den pungformede stressbold vil helt sikkert få selskabet til at grine – og hvem ved? Måske den kan gå hen og blive nyttig for den heldige vinder?
Kun fantasien sætter grænser, når du skal finde den perfekte gave til dette års pakkeleg. Kast terningerne og håb på det bedste – må den bedste mand eller dame vinde!