Idéer til fantastiske pakkelegsgaver

Pakkelege hører unægteligt julen til. Overraskelser, godt humør og tid sammen med familie og venner – mere julet bliver det ikke! Der findes et hav af forskellige pakkelegsregler og derfor mindst lige så mange gode idéer til pakkelegsgaverne. For at gøre det hele lidt mere overskueligt, har vi fundet en bred vifte af gode idéer til pakkelegsgaver. Spred julestemning – lad legene begynde!

Familie der leger pakkeleg
Pakkeleg er ofte sjovt for både børn og voksne

Det kan godt være, at vi synger ”det kimer nu til julefest” juleaften, men er det i virkeligheden ikke lyden af raflebægere og terninger, der minder os om, at det er jul? Pakkelegen er en fast tradition i mange familier – og det med god grund! Gør pakkelegene endnu bedre end sidste år med den perfekte pakkelegsgave. Det kunne blandt andet være:

  • Pakkelegsgaver, der får tænderne til at løbe i vand
  • Den humanitære eller bæredygtige pakkelegsgave
  • Sjove eller frække pakkelegsgaver, der får smilene frem på læben

Når julen først banker på døren, er det nemmest at bestille dine gaver på nettet. For der findes et hav af gode sider, hvor du kan finde fede gadgets, du ikke anede, du manglede. Har du ekstra travlt i julemåneden, kan du endda købe færdige og indpakkede jule- og pakkelegsgaver. Lettere bliver det ikke!

Pakkelegsgaver til familie og venner

Inden du lægger hovedet i blød og går på jagt efter den perfekte pakkelegsgave, kan det være en god idé at overveje, hvem du skal rafle med.

Er det til julefrokosten sammen med tante Inger, bedsteforældre og resten af familien, kan det være en god idé at vælge en gave, som ikke er alt for stødende og fræk. Det kunne for eksempel være noget god chokolade eller et brætspil, som er hyggeligt at spille i feriedagene.

Skal pakkelegsgaven pakkes op blandt venner, kan du vove dig ud i nogle lidt sjovere og frækkere gaver. Vikl noget gavepapir om en billig julebryg, eller pak en sten ind i et hav af tomme – men store, papkasser. Så er I garanteret et godt grin!

Idéer til pakkelegsgaver med tema

Vil I gøre noget ekstra ud af gaven til pakkelegen, kan det være en sjov idé, hvis I beslutter jer for et tema og et budget. På den måde undgår I at løbe ind i pinlig julestress og alt for skuffede børn og voksne.

Er I vilde med ugly sweater-trenden? Så kunne I gøre en dyd ud af at finde de mærkeligste, mest ubrugelige, low-budget gaver. Det lyder måske skørt, men du kan være sikker på, at de ubrugelige gaver får dig og dine venner til at grine højlydt.

Skal du rafle om gaver med familien, kan I let gøre legen mere bæredygtig eller humanitær. De fleste har allerede et hav af ting, de ikke bruger derhjemme, så hvorfor ikke give dem et nyt liv? Undgå overforbrug og rødglødende kreditkort – lad pakkelegsgaverne være ting, du ikke længere bruger derhjemme.

Vil I støtte en god sag, kan I også aftale, at I hver især finder en organisation eller sag, som I støtter med for eksempel 50 kr. Rafl om dokumentationen for de overførte penge og gør en dyd ud af at finde en sag, som din familie og venner ikke havde tænkt på. Spred juleglæde og vis omsorg – støt en god sag med jeres pakkeleg.

Søde pakkelegsgaver, der får tænderne til at løbe i vand

Vil du holde pakkelegsgaven inden for et nogenlunde budget, kan det være en rigtig god idé at tage i det lokale supermarked eller Tiger Butik for at finde lækre julegodter. Eller hvorfor ikke bage eller lave noget konfekt selv? Pak det fint eller sjovt ind – så har du den perfekte pakkelegsgave, som alle vil elske.

Er dine venner til gode øl, har vi fundet de perfekte gaver til pakkeleg: kvalitetsøl, et sjovt ølglas eller en brewbarrel, så I kan brygge jeres egne juleøl og reparationsbajere. Gem flasken i en æske eller en anden sjov indpakning, så dine venner ikke kan gennemskue, hvad du har taget med.

Spred juleglæde med en sjov gave til pakkeleg

De fleste kender og elsker formentlig pakkelegen for dens sjove gadgets og overraskelser. Gør pakkelegen ekstra fed i år – find den perfekte gave til pakkeleg på Coolstuf.dk. Surf gennem de mange muligheder og vælg mellem alt fra sushi bazookaer til cute mini-højtalere. Kun fantasien sætter grænser, når du skal finde den sjoveste pakkelegsgave!

Skal du spille pakkeleg med familien, og er der masser af børn til stede, kan du med fordel pakke noget sjovt legetøj ind. Legetøjet behøver ikke koste en herregård, hvis du bare er ude i god tid og leder på nettet. Find alt fra gode brætspil til kreativt legetøj til under 100 kr. på nettet.

Få et godt grin: Giv snydegaver i pakkeleg

December er fyldt med drillenisser og sjove stunder. Lad dig inspirere af drillenisserne fra folkeskolen og tv – find på en pakkelegsgave, der snyder alle!

Du kan for eksempel overraske dine venner og familie med en lillebitte gave i en kæmpe papæske. Pak skotøjsæsker ind i større æsker og vikl gavepapir omkring. Gem alt fra små gaver, til lottosedler eller en håndfuld 50-øre i kassen. Kun fantasien sætter grænser, men bliv nu ikke alt for grov – julen er trods alt hjerternes tid.

Snydegaven er den billige, kreative løsning, som spreder god stemning og høj latter. Så hold dig ikke tilbage. For hvem ved? Måske er der gevinst på lottosedlen og mod på sjove gaver i selskabet!

Frække gaver, der får dine venner og familie til at rødme

Har du mod på lidt ekstra sjov og vovede gaver, kan du finde en fræk – ja, erotisk gave, til din pakkeleg. Nettet bugner med sjove idéer, der kan få de fleste til at rødme. Søg inspiration på nettet, og vælg blandt andet mellem frække brætspil og forklæder med mande- eller kvindemotiver.

Inden du køber din frække, erotiske gave, bør du dog overveje, om der er børn omkring bordet, når legene skydes i gang.

Den frække pakkelegsgave er perfekt til julefrokosten blandt venner, så tøv ikke: Lad fantasierne få frit løb og giv dine venner et godt grin.

Inspiration til julens øvrige gaver

Har du endnu ikke fået styr på alle julens gøremål og gaveindkøb, kan du finde inspiration på juleri.dk – Både til julegaver, mandelgaver, pakkekalendere og meget mere.

Du kan også finde et hav af gode gaveideer på gaveinspiration.dk – F.eks. på siden med oplevesesgaver, gaver til hende eller siden med over 100 gaveideer til ham.